Viser opslag med etiketten Tegnerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tegnerier. Vis alle opslag

lørdag den 7. december 2013

En forsinket fremvisning...



...af en dejlig gave fra Frøken Lyngsø. Kristina og jeg har nydt godt af hinandens 
selskab flere gange i forbindelse med Kunstfabrikkens arrangementer og derfor 
har jeg også haft lejlighed til at beundre Kristinas kreativiteter og sjove tegninger 
inspireret af hendes studie, som jeg havde et godt øje til. Derfor blev jeg også happy 
happy da jeg fandt ud af at jeg havde vundet en valgfri tegning.

En nysgerrig linse pryder nu min væg - tusind tak Kristina!

mandag den 26. august 2013

En pimpet hybel eller hvordan man skaber et hyggeligt og personligt hjem

Jeg har ikke særlig mange penge... 
Jeg er ikke på loppemarked hver weekend... 
Jeg har ingen designermøbler...  

Til gengæld har jeg en kæmpe trang til at gøre mit sted, min lille hybel til det hyggeligste, sjoveste og mest inspirerende sted, både for de store, men nok især for de små. Og selvfølgelig skal det ikke gøres ved indkøb af fancy designertingeltangel for det er både dyrt og kedeligt, men ved kreativitet, små midler og mærkelige påfund. Resultatet er måske lidt forvirrende, spraglet, et stort roderi af farver og stilarter, nyt, gammelt, klunset og skraldet, men folk siger her er super hyggeligt, og hvis man ikke skal tro folket, hvem pokker skal man så tro her i verden. 

Men hvorfor nu denne storm af ord om min lille lejlighed? Jo, fordi Lill har spurgt om jeg har nogle gode idéer til hvordan man skaber et personligt og hyggeligt hjem - og det har jeg da.
Jeg har ingen keramik, men masser af garn: en pompom guirlande, hæklede planter, en hæklet kæle-kat, hængende urtepotteskjulerer og lysestager. Jeg har ingen dyre malerier, men utallige ting på væggene: postkort i smukke rammer, små tegninger hængt op med MT, små farverige plakater og broderede billeder. Jeg har ikke grønne fingre, men meget taknemmelige og overlevelsesvillige planter. Jeg har ikke noget TV, til gengæld har jeg postkort i loftet! Jeg har ingen børn, men diverse små HAMA-detaljer og -væsner i krogene. 

Der skal ikke så meget til andet end TID. Tid til at surfe på Pinterest, tid til at få de geniale idéer og tid til at skabe dét lille mesterværk, der gør en til et lykkeligere menneske. 
Så ingen tid at spilde :-)

mandag den 5. august 2013

Den aller fedeste gave!

Jeg har en veninde. En rigtig rigtig god, gammel, dejlig, kreativ veninde, som kaster farver på lærreder og nedkradser følelser og humor sort på hvidt. Og det sker ofte, alt for ofte at jeg forelsker mig i hendes kunst. Sidst var det kærlighed ved første øjekast - og jeg tror kærligheden var så åbenlys, at min veninde indså at den ikke kunne modarbejdes, derfor har hun foræret mig denne helt fantastiske tegning.



Og den bliver helt sikkert ikke ensom, for der er en hel serie af 
de sjove væsner på vej. Der er ihverfald 2 mere jeg bare må have på min væg.



søndag den 5. maj 2013

Hemmelig penneven-jagt - Hvad jeg fik...


Jeg har ventet spændt på en pakke fra min ikke-længere-hemmelige
 penneven Pennie og det har absolut ikke været forgæves.


Pennie har tjekket min blog ud og fundet nogle ting specielt til mig :)


To store drivhuse til forspiring, samt tomat- og ærtefrø. Jeg har ikke det store hel 
med mine ærter i år, men det kan være det kan lykkedes med frøene fra Pennie.



En hjemmelavet æble-kvæde theblanding og man kan vist ikke
 være mere heldig, når ens yndlingsthe netop er æble-kvæde :)




En notesbog med fine skriblerier indeni.



Den fineste tegning inspireret af mine hæklede kaktusser - det må man
 kalde personlig kunst. Den skal helt sikkert i ramme og op på væggen.



Tape til diverse projekter - det kan man jo aldrig få for meget af.


En magisk neglelak.



Og sidst men ikke mindst, en kapsel-make-up-pung.

Der skal lyde et stort tak herfra til dig Pennie :)

tirsdag den 10. juli 2012

Mere personligt vægpynt


For snart meget lang tid siden, deltog jeg i en lille leg/give away, 
hos denne dame, og var så heldig at vinde!

Legen går ud på at vi skriver hvad Charlotte skal tegne i en kommentar 
og så samler hun det hele til at billede. 

Her er så resultatet af den tegne-legen jeg vandt. Mit bud lød 
"Huen falder ikke langt fra hovedet".



Du kan se mere til legen her

torsdag den 17. maj 2012

Nyt "Logo"


Nu hvor jeg skal på marked har jeg villet lave et "logo", som jeg kan sætte på mine ting og 

måske trykke på nogle visitkort, og sådan kom det til at se ud:




Nu kunne jeg bar godt tænke mig at få billedet op ved siden af titlen, men det kan jeg ikke finde ud af, så håber der er én af jer der kan hjælpe mig?

onsdag den 2. maj 2012

Pakkelegen fortsætter


Så er jeg blevet færdig med at kreere kreapakker til Julie, Anne og Kath

Jeg regner med at få dem sendt af sted imorgen :)







fredag den 6. april 2012

Familie-krea-dag i billeder

Vi havde en helt vildt hyggelig dag i går, den sluttede bare alt for tidligt. Vi havde ikke planlagt hvad vi skulle lave, men bare aftalt at de skulle tage lidt med af alt de havde, så vores lille lejlighed, flød med perler, papir og garn. Det var godt at manden ikke var hjemme, for så var han da blevet helt forskrækket :)

Planen for dagen kom hurgtigt på plads; krympeplast, pom pom´er, god mad og papirsæsker, og vi fik virkelig produceret. 

Vi sluttede dagen af med en fantastisk lammekølle, så det kunne bare ikke have været bedre.


















mandag den 20. februar 2012

Weekend set indefra

Hvor har det været  fantastisk flot vejr her i weekenden - man skulle næsten tro at det nærmer sig forår, men jeg har været nød til at nyde det indefra, fordi jeg forsøger at blive fuldstændig rask. 

Jeg har derfor haft dejlig meget tid til at sysle med forskellige ting. På vej fra lægen i torsdags kom jeg til at trøste mig selv med lidt garn - mit første nøgle kauni fra Tantegrøn. Jeg ville egentlig have købt tre nøgler til en pude, men de havde kun den ene farve, neonlilla, så jeg må vente 14 dage på de andre farver, før jeg kan komme i gang med puden. 
Og her i mens jeg venter kan jeg jo ikke holde fingrene fra det skønne garn, så jeg er begyndt på en hue. 


























Opskriften har jeg herfra

Desuden har jeg fået lidt orden på mine mønstre. Det er skønt at sidde og tegne dem, men jeg kan ikke lige finde ud af hvad jeg skal bruge dem til. Om jeg skal bruge dem til kort eller noget andet, for det er ikke dem alle jeg synes skal op og hænge.



 Til en start hænger jeg dem op på en kedelig grå væg vi har og laver en mønster væg.

fredag den 17. februar 2012

Sofasidning

Jeg holder mig til sofaen de næste dage, fordi min trommehinde sprang i går morges, så jeg er både døv og dopet med medicin. Da tv hverken er inspirerende eller underholdende særlig længe, kastede jeg mig over tegneriet. Det er så afslappende og udfordrende samtidig.

Jeg kan godt lide at tegne små mønstre og nu har jeg også fået købt nogle 
rammer, jeg kan sætte dem i.

torsdag den 26. januar 2012

Mønster afslapning

Jeg er også hoppet på mønster-tegne-dillen, som jeg første gang stødte på her. Det er rigtig sjovt og afslappende og jeg får lavet en masse mønstre med inspiration fra nettet.








Jeg kan godt lide de mønstre med dybde og perspektiv, men de er også lidt sværere at lave - det kræver mere øvelse.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...