Viser opslag med etiketten Neon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Neon. Vis alle opslag

søndag den 1. december 2013

Endelig....


.....er det 1. december og oven i købet også 1. søndag i advent. 
Jeg nåede lige at få bakset en adventskrans sammen i går aftes. 






Syntetisk glitter + natur møder neon + duften af jul = Funky Christmas 
- en ligning der er til at forstå!

Dejlig søndag derude i virkeligheden :-)

Funky christmas decoration

lørdag den 23. november 2013

Julesager til Tinga Tango


Fabriksarbejdet er færdigt og jeg har været i Nyborg hos Tinga Tango med resultatet. 
 Julen sig nærmer og derfor er det masser af julestads jeg har siddet og nørklet med.




Små hæklede juletræer.
 


Syede kræmmerhuse og selvfølgelig hæklede neon-julehjerter.
 


søndag den 10. november 2013

Jul på den hygge-herlige måde


"Julen er gammel, julen er ny
julen er aldrig den samme, 
julen er ligesom et morgengry, et nyt maleri i en ældgammel ramme. 
Julen består selvom årerne går, 
derfor ved vi vi får
en alletiders jul i år"





Jep, jeg er kæmpe jule- og Pyrus-fan!
Så jeg er selvfølgelig allerede begyndt at høre musikken fra samtlige 
Pyruskalendre på repeat, for at komme i rigtig julestemning til 
december og er så småt begyndt på juleforberedelserne.

Et hæklet neon-julehjerte er et must - efter min mening :-)


Crochet neon christmas heart

lørdag den 7. september 2013

Jeg er samler...




..og altid på jagt efter fine postkort. I torsdags hapsede jeg det
 fineste jeg længe har set. Desværre var der kun et af slagsen :(

mandag den 26. august 2013

En pimpet hybel eller hvordan man skaber et hyggeligt og personligt hjem

Jeg har ikke særlig mange penge... 
Jeg er ikke på loppemarked hver weekend... 
Jeg har ingen designermøbler...  

Til gengæld har jeg en kæmpe trang til at gøre mit sted, min lille hybel til det hyggeligste, sjoveste og mest inspirerende sted, både for de store, men nok især for de små. Og selvfølgelig skal det ikke gøres ved indkøb af fancy designertingeltangel for det er både dyrt og kedeligt, men ved kreativitet, små midler og mærkelige påfund. Resultatet er måske lidt forvirrende, spraglet, et stort roderi af farver og stilarter, nyt, gammelt, klunset og skraldet, men folk siger her er super hyggeligt, og hvis man ikke skal tro folket, hvem pokker skal man så tro her i verden. 

Men hvorfor nu denne storm af ord om min lille lejlighed? Jo, fordi Lill har spurgt om jeg har nogle gode idéer til hvordan man skaber et personligt og hyggeligt hjem - og det har jeg da.
Jeg har ingen keramik, men masser af garn: en pompom guirlande, hæklede planter, en hæklet kæle-kat, hængende urtepotteskjulerer og lysestager. Jeg har ingen dyre malerier, men utallige ting på væggene: postkort i smukke rammer, små tegninger hængt op med MT, små farverige plakater og broderede billeder. Jeg har ikke grønne fingre, men meget taknemmelige og overlevelsesvillige planter. Jeg har ikke noget TV, til gengæld har jeg postkort i loftet! Jeg har ingen børn, men diverse små HAMA-detaljer og -væsner i krogene. 

Der skal ikke så meget til andet end TID. Tid til at surfe på Pinterest, tid til at få de geniale idéer og tid til at skabe dét lille mesterværk, der gør en til et lykkeligere menneske. 
Så ingen tid at spilde :-)

søndag den 25. august 2013

Outgoing mail - Pimp med hæklerier

Er der noget som et par farvestrålende neonblomster? 
Svar: Nej, derfor har jeg sendt et par til Lill.



Crochet neonroses for my penpal Lill.

søndag den 18. august 2013

Klar til start - pimpet computer




Fordelen ved at have en hvid computer er alt man kan flippe helt ud og 
over-pynte-pimpe den med masking tape og nu neonprikker fra Søstrene Grene 
- jeg er totalt klar til et nyt semester på uni.

søndag den 11. august 2013

Incoming mail - strand-lækkerier









Jeg har fået brev fra Jylland. Fra min penneven Maria og hun har forkælet mig med en lækker hæklet taske og en pyntestjerne i fernit, cernit eller hvad det nu hedder. Skønne skønne ting. Det er så heldigt at min computer passer perfekt i tasken, så den har fået et nyt hjem. 
 Tusind tak herfra :-)


A lovely parcel from my penpal Maria. She has crochet a beautiful bag, 
which fits my computer perfectly, and have made me a nice neon star.

søndag den 4. august 2013

Outgoing mail - mod en hækle-lysten kreasjæl

Jeg må lige vise en lille penneven-kreation frem. Jeg leger en de
l med granny squares for øjeblikket, hvilket bl.a er blevet til et 
etui til hæklenålene, til min penneven Maria.




Etuiet er blevet monteret med lynlås og blomstret foer og
 vakte heldigvis stor glæde hos Maria :-)



A little gift for my penpal Maria - a crochet cover or bag for her crochet hooks.

onsdag den 3. juli 2013

Femø - KBH - tur/retur

Efter en dejlig, hård, smuk og berigende uge på Femø, førte en lille 
omvej mig forbi København, hvor den stod på besøg hos dejlige venner, 
masser af snik snak, afslapning og udforskning af KBH's små krea-huler.

Jeg elsker de små forretninger som bugner af farver, mønstre og krea-glæde. 
Ved tilfældighed kom jeg forbi to små lækre butikker; Butik Jolander 
 og Akimbo, hvor jeg fik mig en hyggelig snak og gjorde nogle ret lækre indkøb.


Mere neon til vindueskarmen: Neonpink lille kop/lysestage.....





..og neonpink masking tape med dejlige ord.



Nu får man et par ord med på vejen fra toiletdøren.



En let og enkel "opslagstavle" til kort, nips og andet løsøre.


Mine nye yndlings-sneakers (er ikke købt i kreabutik, men har da udseendet til det :-)



En mappe til alle de vigtige bachelor papirer.


Et herligt kort som skal i glas og ramme. Kunstneren bag hedder
 Sofie Børsting og hun laver rigtig mange fine tegninger af dyr. 
Især hendes illustrationer af løver er jeg ret vild med.

Begge butikker er absolut et besøg værd og 
håber jeg får mulighed for at komme forbi igen.


mandag den 1. juli 2013

lørdag den 29. juni 2013

En fætter-gave



Et hæklet mobilcover med broderi, retroknap og neondetaljer. Næsten på bestilling :)

torsdag den 6. juni 2013

Lidt selvforkælelse


Jeg kom jo til at købe et par ting med hjem til mig selv fra 
Kunstfabrikkens flotte forårsmarked i weekenden og det må jeg lige vise frem. 

Jeg kunne have købt meget mere, men synes jeg 
begrænsede mig til det, jeg absolut ikke kunne leve uden.




Den smukkeste læder "skål" - jeg var solgt på stedet, den er så lækker. Lavet af Tina.




2 par ørenringe fra Prikken over i'et. Og ja, jeg har stadig noget med neon og nu også læder.



En rigtig fin stofblomst til håret lavet af Tea


Lidt stofrester



Og en nøglering fra byGabay
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...