fredag den 1. februar 2013

DIY - Hæklede sokker


Så har jeg endelig fået lavet en grundopskrift på mine hæklede sokker. 

De er hæklet i fastmasker, så de er meget nemme at lave, og kan 
varieres i det uendelige. Sokkerne passer til str. 38/39, men kan gøres 
større eller mindre, med en par ekstra eller færre masker i hver runde.





Dette par er hæklet i kauni-uld på nål 4.

1. 10 lm ( Hver runde starter med 1 lm og slutter med 1 km i lm.)




2. 1 fm i hver m  (hækl "rundt" om de 10 lm, med 2 m i første lm - den med knuden) (18 fm)



3. 2 fm i hvert 3. fm. ( 24 fm )



4. 1 fm i hver m. ( 24 fm )




5. 2 fm i hver 4.  ( 30 fm )

6. 1 fm i hver m. ( 30 fm )

7. 2 fm i hver 3. m ( 40 fm )

8. - 14. 1 fm i hver m. ( 40 )





 
15. 1 fm i hver m, men tilfør 4 ekstra fm fordelt jævnt. ( 44 fm )
16. - 36. 1 fm i hver m. ( 44 )





Jeg vil gerne have samlingen på indersiden af foden, derfor hækler jeg højre og venstre fod forskelligt i runde 37.

Venstre sok:
37. 35 lm, km i maske 22 fra start, 21 fm, km i første lm. ( 56 m )








Højre sok:
37. 1 fm i hver m i de næste 21 fm, 35 lm, km i første lm. (56 m )





Herfra hækles sokkerne ens.
38. 1 fm i hver m. ( 56 fm )
39. 1 fm i hver m. ( Hækl evt. 1 m ind i hvert "knæk" - der hvor lm rækken starter ) 

Herfra hækles der bare rundt til sokkerne er høje nok. Man kan hækle et par masker ind, hvis man vil have dem lidt strammere omkring anklen. Slut af med en runde stangmasker.

Her kommer kreativiteten jo så til udtryk. Til sokkerne med akryleffekter skiftede jeg mellem 4 forskellige farver.



Hæl:

Start i 13. maske under foden. Hver runde starter med 1 lm og slutter med 1 km i lm.
1. 1 fm i hver m. ( 60 fm ) 




2. 1 fm i hver m, hækl maske 13 og 15 sammen ( ved at stikke i m13, slå om nålen og træk igennem, spring over m 14, stik i 15, slå om nålen og træk igennem, slå om nålen og træk igennem alle 3 lykker ), 1 fm i hver m, hækl maske 35 og 37 sammen, 1 fm i hver m. ( 58 m )





3. 1 fm i hver m, hækl maske 11 og 13 sammen, 1 fm i hver, hækl maske 33 og 35 sammen, 1 fm i hver. ( 56 m )
 
Fortsæt på samme måde indtil hælen er snævret ind, ca. 12 runder. Sy sammen til sidst.


















Jeg laver som regel hælen til sidst, for så synes jeg det er nemmere at styre.




Håber opskriften er til at gennemskue og rigtig god fornøjelse med sokkerne :)



DIY - Crochet Socks

62 kommentarer:

  1. Hej! Hvor er de bare skønne, dine sokker! Og super diy! Tror jeg skal prøve efter dine anvisninger! Kh Ch:-)rlotte

    SvarSlet
  2. Dem skal jeg prøve at hækle:)

    SvarSlet
  3. Skøn DIY du har lavet! Og nogle helt fantastiske farver du har lavet dem i :)
    Nu skal jeg helt klart springe ud i at hækle..

    www.louieshjoerne.blogspot.dk

    SvarSlet
  4. Sjovt min veninde og jeg, snakkede lige om at hækle sokker i stedet for at strikke, da jeg slet ikke syntes det er sjovt at STRIKKE sokker. må prøve denne opskrift på et tidspunkt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du da.. Det går lynhurtigt :)

      Slet
    2. Kan nogen hjælpe med en opskrift i str. 46?

      Slet
    3. Hej
      Hvis du har foden at hækle efter burde det ikke være så svært. Du skal bare starte med en længere række lm, og derefter øge med masker, som jeg har gjort. Hvis du starter med 15-17 lm tror jeg det passer meget godt.

      KH

      Slet
  5. Hvor er de fine. Dem skal jeg da helt sikkert prøve at hækle :-)

    SvarSlet
  6. Fede, fede strømper. Og sikken et arbejde at lave det indlæg, alle de billeder:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tog sin tid, men det er fedt at have og fedt at lave, når andre kan få glæde af det.

      Slet
  7. Tusind, tusind tak for en super DIY!!!!! Jeg glæder mig til at komme igang:-)
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  8. Hvor er de flotte, de er hermed på min to doo liste

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak.. Ja, det er også ved at være tiden, hvis man skal have dem klar til vinter :-)

      Slet
  9. Jeg kan ikke få opskriften til at funke....

    Efter 2. runde har man så = 18 fastmasker.

    i 3. runde skal man så hækle 2 fastmasker i hver 3. maske ( hver 3. ud af 18 = 6)

    Det kan da aldrig ende med 24 fastmasker, de ender da med 12 fastmasker.

    Hvad delen gør jeg forkert???

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lindae
      Ja, du har 18 masker efter 2. runde og i 3. runde hækler du så 2 masker i hver 3. m, dvs. øger antallet af masker med 6, så du i alt har 24 masker til slut :-)

      Håber det hjælper!

      Forøvrigt er antallet ikke så vigtigt, så længe den passer til foden - så om der er en mere eller en mindre, gør ikke noget. :-)

      Slet
    2. Du skal hækle i alle masker, men i hver 3. skal du hækle to. Du skal altså ikke springe nogen over.

      Slet
  10. du skal øge ved at hækle to masker i den 3. maske = 24 masker, ikke hækle to masker sammen

    SvarSlet
  11. Hækler du rundt eller hækler du ligesom "frem og tilbage"?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hækler rundt. Jeg starter med at hækle en række lm og hækler derefter "rundt om" den.

      Slet
  12. Jeg kender ikke det garn du bruger..... kan jeg bruge andet garn end det?
    er der evnt noget du kan forslå?
    Tak for en MEGET udførlig opskrift, jeg tror at selv jeg vil kunne finde ud af den ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skulle prøve det, for det er utrolig lækkert uldgarn og fås i fantastiske farver. Du kan selvfølgelig bruge andet garn, men jeg synes uld er bedst - jeg har også altid kolde tæer :) Helt almindeligt strømpegarn er lige så godt.
      Du kan bruge alt garn og andre str. nål, bare mål dig frem undervejs.
      Håber du får lavet nogle lækre strømper!
      KH

      Slet
  13. Jeg har købt garn til netop at hækle "dine" strømper men ser nu at du hækler med pind 4 suk og mit garn passer til 2,5-3 Hmm jeg må lige vente til en dag jeg kan overskue jeg skal regne ud og skrive ned. Men tak for din DIY

    SvarSlet
    Svar
    1. :-)
      Dejligt at du kan bruge opskriften!
      Du kan jo evt. hækle med dobbelt tråd, hvis du ikke lige orker at lave opskriften om.
      Håber det lykkedes.
      KH

      Slet
  14. Nu spørger jeg måske dumt, men når du hækler rundt, behøver du jo ikke en luftmaske i starten og at afslutte med en km i slutningen.. Det er jo det der er det smarte ved at hækle rundt? Skulle du derimod vende arbejdet, skulle der bruges en lm at vende på. Sådan har jeg lært det, men det kan jo godt være forkert :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du for så vidt ret i, men det smarte ved at hækle rundt er at der ikke er dele der skal syes sammen, men at det hele er ud i et.
      Jeg hækler rundt i "rækker" fordi du ellers ville ende med ikke at have en lige kant og ikke ville kunne tælle rækker. Det er det samme når du eksempelvis hækler en kurv - hvis du bare hækler rundt, hækler du en spiral og kan derved ikke slutte en lukket række.
      Håber det var svar nok :-)

      Slet
  15. Hvorfor får jeg ikk den lige linje som dig.. I billedet efter række 37 ser man en lige samling.. Min drejer rundt som en spiral rundt i det jeg laver forstår jeg ikk??

    SvarSlet
  16. Hej :-) super diy. Den vil jeg helt sikkert prøve.
    Men jeg ville lige hører, hvor mange garnnøgler har du brugt til sådan er sæt sokker? :-)

    SvarSlet
  17. Hey Jeg er igang med et par i str 41 til manden min, det er en rigtig god opskrift..

    Hvordan laver jeg et par i børnestr jeg vil gerne lave til begge mine drenge henholdsvis str 36 og 30 hvor mange masker skal jeg slå op og sådan. Har du et bud

    SvarSlet
  18. Hey Jeg er igang med et par i str 41 til manden min, det er en rigtig god opskrift..

    Hvordan laver jeg et par i børnestr jeg vil gerne lave til begge mine drenge henholdsvis str 36 og 30 hvor mange masker skal jeg slå op og sådan. Har du et bud

    SvarSlet
  19. Hej!

    Spørgsmål fra en næsten-begynder her - kan det passe, at du kun hækler i det ene maskeled? Normalt synes jeg, fastmasker ser noget "glattere" ud? :-)

    Ellers dejlig og udførlig opskrift, tak for den!

    SvarSlet
  20. tak for en fantastisk dejlig nem og overskuelig opskrift..Jeg har aldrig prøvet hæklede sokker men har fået blod på tanden så nu skal det prøves

    SvarSlet
  21. Hopper du over lf i hver runde eller indgår den som en maske som alle fm??

    SvarSlet
  22. Jeg vil gerne hækle strømper til mit barnebarn, der kommer til verden om 3 uger. Jeg vil gerne bruge din opskrift. Hvor mange masker tror du, jeg skal slå op?
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  23. Hej
    Jeg hedder lone. Og jeg ledte på nettet efter at hækle sokker og fandt din opskrift.
    Jeg er amatør og vil prøve at hækle din opskrift på sokker.
    Men hækler du i hele maskeleddet eller hækler du kun i det bagerste maskeled ?
    Når man hækler rundt? Og er det rigtigt at jeg ikke tæller den 1. Luftmaske og kantmasken med ?. Jeg ser frem til at høre fra dig♢ knuZ lone Sørensen Jensen Vordingborg.

    SvarSlet
  24. Er vild med sokkerne - det ville dog være lækkert, hvis du lavede en video. Er ny til det her og forstår ikke ligeeeee instruktionerne :) knus nermin

    SvarSlet
  25. Mega fede sokker du har lavet her :)

    SvarSlet
  26. Hvor meget garn går der til et par strømper i str 41 ? Er det ny i at hækle men vil prøve disse 😉

    SvarSlet
  27. Jeg ville høre hvordan du starter med at lave strømpen som går op af benet når du har lukket hælen af? :)
    Ellers mega fed opskrift og rigtig nem at forstå, især når man er ny i hækle verdenen. Jeg bruger dog opskriften til sutsko og det virker perfekt! ❤️

    SvarSlet
  28. Har meget kauni på lager, så vil prøve dine <3
    Og så evt filte dem lidt <3
    Mange tak.

    SvarSlet
  29. Hvor er de fine, dem skal jeg prøve at lave.
    Hvad er grunden til at du slutte hver runde af, frem for at hækle i spiral? Og er der en særlig grund til at lave speciel højre/venstre sokker?
    Er helt nu i sokke hækling, så søger fif 😊

    SvarSlet
  30. Savner virkelig en hæl vido på dansk måtte lave en anden hæl desværre

    SvarSlet
  31. look at this web-site Dolabuy Goyard go to the website https://www.dolabuy.co my explanation Dolabuy Chloe

    SvarSlet
  32. replica bags nancy hermes fake j4a24r2f02 7a replica bags replica bags turkey my sources r7r57h3q58 replica bags online shopping india site link w2i86u5y36 best replica bags replica bags hong kong

    SvarSlet
  33. Hej... jeg skal bruge en str 50 i sokker, er der en ide til hvordan mange ekstra masker jeg skal tilføje

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...