torsdag den 30. maj 2013

HUSK Kunstfabrikkens...

...marked på Odense Havn! 

Igen i år holder Kunstfabrikken et stort lækkert marked fra i morgen og weekenden ud, i forbindelse med Havnekulturfestivalen. Jeg har desværre ikke haft tid til at fabrikere ret mange ting og sager pga. eksamen, men jeg er helt sikker at finde på pladsen bag Kunstfabrikkens stand sammen med Pernille og Kristina.

Her et par stemningsbilleder fra opbygningen af de fantastiske omgivelser.


 Lækre omgivelser indenfor med stearinlys og pom pom'er




 De fine udendørs bolche-boder og et hyggeligt launch-område med musik.



Kom endelig fordi, det bliver SÅ hyggeligt.

tirsdag den 28. maj 2013

Ud i det grønne i en god sags tjeneste.



I går aftes havde jeg en fantastisk aften i det grønne med min mutti 
og søster, for vi var nemlig til Ladywalk på Dyrskuepladsen i Odense.

Inden den 7 kilometers travetur holdt vi picnic - jeg stod for lækkerierne. 



Sandwich'es med hjemmelavet hummus, salat, ristede asparges og timian.




De var heldigvis tilfredse med resultatet :)


Home made hummus sandwiches with roasted asparagus and thyme.

mandag den 27. maj 2013

Citron-Cheesecake på den lækreste facon

Jeg har en forkærlighed for citron og en meget dybtfølt kærlighed til
 kage, så en kombination af de to ting er som at komme i himlen.



Det er en bombe, men skal en kage ikke også være det for at være rigtig god?

søndag den 26. maj 2013

En lille ting...




...fra min nye/tidligere hemmelige penneven Lill.

Det er så skønt at modtage små handlavede ting og jeg arbejde kraftigt på en pakke retur :)

onsdag den 22. maj 2013

Det lækreste regnvejrsmåltid - gulerodssuppe med chermuola

Billedet er lånt her
I en af pauserne fra eksamensopgaven faldt jeg lige over denne 
opskrift på Pinterest og havde tilfældigvis lige alle ingredienserne i 
køleskabet,å dermed var aftensmåltidet bestemt. Og den er bare super lækker. 
 Så simpel at lave, men smager anderledes og utroligt godt. 

Opskriften er fundet lige her.

søndag den 19. maj 2013

Loppetur på havnen


Søs. og jeg var lige forbi loppemarkedet på Odense havn her til
 middag og jeg gjorde nogle ret skønne fund - til (næsten) ingen penge.

En bambus taburet til en lille blomst.

Endnu et fint gammelt ur til samlingen, 3 gamle dåser 
og et lille idyllisk billede i den flotteste guldramme.

Og så lige et par potter og en enkelt sukkulent :-)

Et dejligt afbræk fra opgaveskrivningen.


Trip to the local flea marked at the harbour.

torsdag den 16. maj 2013

Ingen have, men masser af grøntsager




Ja, jeg forsøger ihvertfald :)

Ærterne er kommet på altanen (der skulle gerne dukke flere
 op af jorden i de næste dag, ellers bliver det en tynd ærtesuppe),
 på/i/omkring et lille arrangement af bambuspinde og murersnor.


mandag den 13. maj 2013

Har: kaos.. Ønskes: Spark bag i!


Der hersker mest af alt bare kaos i mit hoved og i min lejlighed lige pt.. 

Hvorfor? 
Svar: En eksamensopgave som bare ikke vil skrives. 

Timesvis af lange blikke mod skærmen, som ikke resulterer i den mindste lille sætning. 

Og så går alt omkring mig ligesom bare i stå. 

Jeg skal til at tage mig sammen. 

Jeg har alvorlig talt brug for et spark bag i. 

Nogen der vil lægge fod til?

søndag den 12. maj 2013

Der er liv...





.. i min vindueskarm. 

Det gror og gror og kan forhåbentlig snart komme udenfor. 

Rigtig lækker søndag derude :)

onsdag den 8. maj 2013

For første gang...


.. er jeg blevet bedt om at teste noget og så blogge om det bagefter. Det er noget helt nyt for mig og jeg var lidt betænkelig, men er sprunget ud i det alligevel.

Som et par andre bloggere har jeg testet basistoppe fra milla, som er Bilka's dametøjsmærke.
Jeg har før forsøgt mig med lidt basistøj fra Bilka, da det ofte er ret billigt, (hvilket jo altid er en god ting, når man er på SU) men kom fra det igen, fordi jeg ikke var tilfreds med kvaliteten og pasformen. Det var altså ikke med de store forventninger at jeg trak i tøjet.

MEN jeg er faktisk blevet positivt overrasket. Jeg er især blevet rigtig glad for tanktoppene - for det første har de nogle skønne sommerfarver og desuden er form, længde og kvalitet meget bedre end sidst jeg prøvede en top fra Bilka. De beholder elasticiteten og sidder rigtig fint på kroppen.

Så min overordnede dom er derfor, at det er et godt køb til prisen :)

søndag den 5. maj 2013

Hemmelig penneven-jagt - Hvad jeg fik...


Jeg har ventet spændt på en pakke fra min ikke-længere-hemmelige
 penneven Pennie og det har absolut ikke været forgæves.


Pennie har tjekket min blog ud og fundet nogle ting specielt til mig :)


To store drivhuse til forspiring, samt tomat- og ærtefrø. Jeg har ikke det store hel 
med mine ærter i år, men det kan være det kan lykkedes med frøene fra Pennie.



En hjemmelavet æble-kvæde theblanding og man kan vist ikke
 være mere heldig, når ens yndlingsthe netop er æble-kvæde :)




En notesbog med fine skriblerier indeni.



Den fineste tegning inspireret af mine hæklede kaktusser - det må man
 kalde personlig kunst. Den skal helt sikkert i ramme og op på væggen.



Tape til diverse projekter - det kan man jo aldrig få for meget af.


En magisk neglelak.



Og sidst men ikke mindst, en kapsel-make-up-pung.

Der skal lyde et stort tak herfra til dig Pennie :)

fredag den 3. maj 2013

Hvem har sagt at SU-mad ikke kan være gourmetmad?

Når man lever på SU, skal der jo spares hvor der kan, 
MEN der behøver ikke betyde pesto-pasta hver dag.

Hvis man er lidt kreativ og heldig med tilbudene, kan man
 få sig et lækkert, sundt og sommerligt måltid for næsten ingen penge, 
som i aften hvor jeg nyder en ny sommersalat i aftensolen.


Salaten består bare iceberg, agurk, ægte feta, dressing og røget ørred - mere 
enkelt kan det vist ikke blive og det holder skulle jeg hilse og sige :)

Så i aften står den altså på gourmetmad for ca. 12 kr.

Rigtig herlig weekend!

onsdag den 1. maj 2013

Dagens - 1 maj outfit


Et lille broderi blev til i går aftes..




Håber du tager budskabet til dig :-) 

Herlig 1 maj herfra.

Embroidered broche
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...