Her er en lille DIY på de sommer-armbånd jeg lavede for et stykke tid siden.
Armbåndene er utrolig enkle at lave, når man lige har luret, hvordan man laver
puff stitches. I opskriften er samtidig en guide til hvordan man laver puff stitches.
God fornøjelse :)
Når jeg laver dem af bomuldgarn, bruger jeg nål 3.0 og dobbelt tråd.
Neon-armbåndet af akrylgarn er lavet med enkelt tråd.
1. 39 lm til ring ved km i 1. lm.
2. 3 lm og 2/3 puff stitch: slå garnet om nålen og stik igennem masken og slå om garnet og træk tilbage igen, slå om igen, stik igennem masken og tilbage igen, træk garnet gennem alle 5 løkker, lm.
3. *Spring 1 m over og lav puff stitch* gentag hele vejen rundt.
Puff stitch:
Slå om garnet og stik igennem m, slå om og træk garnet tilbage.
Du har nu 3 løkker på nålen.
Slå om garnet og stik igennem m, slå om og træk garnet tilbage.
Du har nu 5 løkker på nålen.
Slå om garnet og stik igennem m, slå om og træk garnet tilbage.
Du har nu 7 løkker på nålen.
Slå om garnet og træk igennem alle 7 løkker, lm.
4. Slut runden med km i 3. lm.
5. 3 lm, puff stitch i næste mellemrum mellem puff stitch fra forrige omgang.
6. Puff stitches hele vejen rundt. I sidste mellemrum laves kun 2/3 puff stitch uden lm til sidst, km i 3. lm.
7. 2 lm, 2/3 puff stitch. Puff stitches hele vejen rundt.
8. Slut af med km i 2 lm. Hæft enden.
Armbåndene kan varieres i det uendelige, alt efter hvor man runder man laver, ved forskellige farvekombinationer og ved at kombinere med fast- og stangmasker.
Håber det er til at finde ud af. :)
DIY - Crochet bracelet