mandag den 30. april 2012

Her sysles stadig!


Jeg har ikke vist så meget på bloggen af kreative ting her på det sidste, men det er absolut ikke fordi jeg ikke får lavet noget. Det er bare fordi det er en masse som jeg ikke kan vise endnu. Jeg er med i en pakkeleg (pakkerne er næsten færdige) og i Craft it forward, så jeg holder hemmeligt lidt endnu, hvad jeg går og sysler med.

Èn ting jeg dog kan vise er denne lille pung/taske jeg har syet. Jeg vil bruge den til smykker og nips, når jeg er på farten. Tror også der kommer en enkelt i blogshoppen.





søndag den 29. april 2012

Dagens smykke - Hama-halskæde


For snart meget lang tid siden, fik jeg inspiration til denne lille figur, her. En 

halskæde, som er perfekt til at sætte kulør på noget sort/hvidt.







 Vi har også en lille mand til at "vogte" over dørtelefonen.



fredag den 27. april 2012

Nye stoffer til små projekter


I onsdags havde jeg tidligt fri og (uheldigvis for min pung) ligger stof 2000 lige på 

vejen hjem fra universitet, så jeg var inde og købe lidt nye 

stoffer, og et par billige lynlåse, til flere små projekter her i weekenden.


Glædelig weekend :)

En lille barselsgave


En barselsgave blev til i lynets hast og sendt af sted, da vi hørte, at min kærestes fætter og 

kæreste havde fået en lille pige.


 

Hvis I ikke har gættet det, kan jeg fortælle at hun skal hedde Laura :)








Håber det falder i deres smag.

mandag den 23. april 2012

Pakkeleg


Jeg har meldt mig til en pakkeleg hos Julie med bloggen hjerte-rum, og i fredags modtog jeg 

denne fine pakke fra hende.






I pakken var; muffinsforme, slikkepind, plastikperler, træperler, orkidé, hjemmelavet armbånd, et stempel, som jeg længe selv har villet købe, stempelpude, mønstret tape og to stykker lækkert læder (er ikke pakket ud på billedet).

Tusind tak for pakken Julie! Jeg er i fuld gang med at kreere en pakke til dig :)

Og nu skal legen så køre videre til 2 andre bloggere. Skriv herunder, hvis du har lyst til at være med. Jeg sender en pakke til jer, I sender en pakke retur, blogger om det, og sender legen videre. Håber I har lyst til at lege med!

søndag den 22. april 2012

Nyt nyt


Så har jeg fundet ud af det med at lave sider, men det tog godt nok sin tid. 

Nu har jeg lavet mig en ny blogshop og har puttet nye varer derind, så tag et kig :)




fredag den 20. april 2012

Hjælp søges!


Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at lave sider, I ved dem så 

man kan klikke ind og se blog, DIY´s, shop osv.

 Er der ikke én af jer som har forstand på det, som vil forklarer mig det 

eller henvise mig til et sted hvor det er forklaret, så er du en stjerne!



onsdag den 18. april 2012

En bestillingsopgave

I går eftermiddags ringede en veninde og havde brug for hjælp. Hun kunne ikke finde noget hårpynt til sin lillesøster, til hendes fødselsdag i dag, men så var hun kommet i tanke om mig. Så jeg måtte i gang med hæklenålen og bakse nogle hårspænder sammen til i dag. Skøn lille bestillingsopgave.









Det blev også lige til et lille hæklet fødselsdagskort, når jeg nu var i gang. 
Er det kun mig, eller bliver man lidt ekstra kreativ, når man skal lave noget til andre på bestilling?

mandag den 16. april 2012

Penalhus/hækleetui til salg

Fint mini penalhus i pasteller, som lige kan indeholde det vigtigste, når man er på farten.








Pris 100 kr inkl porto

Travlhed

Puhh, jeg har haft travlt i den sidste uge. Jeg har hverken haft tid til at blogge eller være kreativ, det må jeg rode bod på i denne uge. Nu har jeg også fået disse skønne lynlåse i neonfarver, som jeg bestilte her i forrige uge, og jeg har fået lånt kultbogen "Tøj du selv kan sy" af Elsebeth Gynther - det kan kun blive godt :)







I den forgangne uge modtog jeg også en lille pakke fra denne dame. Pakken indeholdt et par fine fine ørenringe jeg har vundet i hendes give away.



tirsdag den 10. april 2012

Små syede penalhuse

Jeg har længe haft lyst til at sidde ved min elskede symaskine og sy, men da den for øjeblikket bor hos min mor, er det ikke noget jeg bare lige kan gøre. Men her i ferien har jeg endelig haft tid til, at sy en lille smule, og resultatet blev 2 små penalhuse. 

Jeg har haft idéen til dem længe ( også kraftigt inspireret af nogle man kan købe i div. boghandler ), og synes de er super smarte til at have med på uni, og på farten, når man ikke har brug for andet end en blyant, en kuglepen og et viskelæder ( og måske en hæklenål :) )





Jeg har overvejet at lave et par stykke og sætte dem til slag, men ved ikke om det er noget folk har lyst til at købe. Tror jer der læser med, at det ville være noget?

søndag den 8. april 2012

Pimpet fødselsdagsgave


Jeg har i laaang tid trængt til en ny cykel, min gamle var mildest talt ved at falde fra hinanden, så til min fødselsdag ønskede jeg mig økonomisk tilskud til én. Det var jeg så heldig at få, plus at jeg fik en god slat penge tilbage i skat (helt uventet, kan det være bedre), så nu har jeg købt mig en ny cykel og har selvfølgelig pimpet den lidt :) Cyklen var oprindelig helt hvid og kedelig, men helt perfekt til at pimpe.






Jeg er ikke helt tilfreds endnu - jeg tror jeg skal i gang med symaskinen og hæklenålen.

lørdag den 7. april 2012

fredag den 6. april 2012

Familie-krea-dag i billeder

Vi havde en helt vildt hyggelig dag i går, den sluttede bare alt for tidligt. Vi havde ikke planlagt hvad vi skulle lave, men bare aftalt at de skulle tage lidt med af alt de havde, så vores lille lejlighed, flød med perler, papir og garn. Det var godt at manden ikke var hjemme, for så var han da blevet helt forskrækket :)

Planen for dagen kom hurgtigt på plads; krympeplast, pom pom´er, god mad og papirsæsker, og vi fik virkelig produceret. 

Vi sluttede dagen af med en fantastisk lammekølle, så det kunne bare ikke have været bedre.


















Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...