lørdag den 23. november 2013

Julesager til Tinga Tango


Fabriksarbejdet er færdigt og jeg har været i Nyborg hos Tinga Tango med resultatet. 
 Julen sig nærmer og derfor er det masser af julestads jeg har siddet og nørklet med.




Små hæklede juletræer.
 


Syede kræmmerhuse og selvfølgelig hæklede neon-julehjerter.
 


fredag den 15. november 2013

Geometrisk jul - DIY's


Pictures from Pinterest

Vil du også lege med papir og folde smukke geometriske figurer til jul, så er der 
masser af inspiration og DIY's at finde på Pinterest og resten af det store uendelige 
internet. Jeg har fundet mine favoritter frem, så de er til at finde via et enkelt klik.



Some of my favorite DIY's on geometrics from pinterest, just follow the links

torsdag den 14. november 2013

Jul på den hygge-herlige måde #2


Inspireret af alle "jul på budget"-tankerne rundt i blogland er jeg gået i gang med at kreere materiel julestemning med de materialer jeg har gemt og glemt i skufferne. 
De heng(l)emte sager inkluderer store mængder papir, bånd og perler, som jo har masser af julepynt-potentiale. 

Jeg har længe gerne villet prøve at folde de geometriske figurer, der er vældig populære i blogland og på pinterest, så jeg kastede mig ud i projektet og det er helt sikkert så svært som det ser ud og min tålmodighed kom virkelig på prøve. (DIY's kan findes på Pinterest)







Men men men som I kan se, fik jeg da lavet 2 forskellige figurer inden jeg måtte kapitulere. 

Så nu er der også lidt geometrisk jul hos mig.


Geometric paper bolls as christmas decorations

tirsdag den 12. november 2013

søndag den 10. november 2013

Jul på den hygge-herlige måde


"Julen er gammel, julen er ny
julen er aldrig den samme, 
julen er ligesom et morgengry, et nyt maleri i en ældgammel ramme. 
Julen består selvom årerne går, 
derfor ved vi vi får
en alletiders jul i år"





Jep, jeg er kæmpe jule- og Pyrus-fan!
Så jeg er selvfølgelig allerede begyndt at høre musikken fra samtlige 
Pyruskalendre på repeat, for at komme i rigtig julestemning til 
december og er så småt begyndt på juleforberedelserne.

Et hæklet neon-julehjerte er et must - efter min mening :-)


Crochet neon christmas heart

torsdag den 24. oktober 2013

Har andre flere timer i døgnet end mig?

For sådan føles det altså!


Jeg synes jeg er kronisk bagefter og har været det i snart et par måneder. Hvornår vender det, for nu er jeg ved at være lidt træt af at løbe efter den ***** tidsplan hele tiden. 
Jeg vil gerne have tid til at hækle igen, svare mine penpals, tid til at udleve og afprøve alle de idéer der snurrer rundt i hovedet. Og udvide min livscirkel til at omhandle andet end end at spise, læse, sove, spise, læse, sove og så ikke videre.

 Jeg vil også have tid til alt det sjove......altså.....
 

lørdag den 7. september 2013

Jeg er samler...




..og altid på jagt efter fine postkort. I torsdags hapsede jeg det
 fineste jeg længe har set. Desværre var der kun et af slagsen :(

mandag den 26. august 2013

En pimpet hybel eller hvordan man skaber et hyggeligt og personligt hjem

Jeg har ikke særlig mange penge... 
Jeg er ikke på loppemarked hver weekend... 
Jeg har ingen designermøbler...  

Til gengæld har jeg en kæmpe trang til at gøre mit sted, min lille hybel til det hyggeligste, sjoveste og mest inspirerende sted, både for de store, men nok især for de små. Og selvfølgelig skal det ikke gøres ved indkøb af fancy designertingeltangel for det er både dyrt og kedeligt, men ved kreativitet, små midler og mærkelige påfund. Resultatet er måske lidt forvirrende, spraglet, et stort roderi af farver og stilarter, nyt, gammelt, klunset og skraldet, men folk siger her er super hyggeligt, og hvis man ikke skal tro folket, hvem pokker skal man så tro her i verden. 

Men hvorfor nu denne storm af ord om min lille lejlighed? Jo, fordi Lill har spurgt om jeg har nogle gode idéer til hvordan man skaber et personligt og hyggeligt hjem - og det har jeg da.
Jeg har ingen keramik, men masser af garn: en pompom guirlande, hæklede planter, en hæklet kæle-kat, hængende urtepotteskjulerer og lysestager. Jeg har ingen dyre malerier, men utallige ting på væggene: postkort i smukke rammer, små tegninger hængt op med MT, små farverige plakater og broderede billeder. Jeg har ikke grønne fingre, men meget taknemmelige og overlevelsesvillige planter. Jeg har ikke noget TV, til gengæld har jeg postkort i loftet! Jeg har ingen børn, men diverse små HAMA-detaljer og -væsner i krogene. 

Der skal ikke så meget til andet end TID. Tid til at surfe på Pinterest, tid til at få de geniale idéer og tid til at skabe dét lille mesterværk, der gør en til et lykkeligere menneske. 
Så ingen tid at spilde :-)

søndag den 25. august 2013

Outgoing mail - Pimp med hæklerier

Er der noget som et par farvestrålende neonblomster? 
Svar: Nej, derfor har jeg sendt et par til Lill.



Crochet neonroses for my penpal Lill.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...