mandag den 11. februar 2013

Mmm... bøger..


Jeg EEELSKER bøger og især brugte bøger. Der er bare noget helt specielt lækkert over dem og så kan man jo næsten dufte al den historie der ligger gemt i dem. Mine filosofi bøger er selvfølgelig ingen undtagelse. Jeg bruger gerne utallige timer på at jagte bøgerne brugt på nettet og i antikvariaterne, i stedet for at købe dem i studenterboghandelen. 

Men ikke alle brugte bøger er lige pæne efter flere år på boghylden, og så må man jo ty til kreative virkemidler - de må pimpes...

Før:



Efter:



torsdag den 7. februar 2013

Jeg har en plan...



..med disse kedelige træbøjler købt i genbrug. Og projektet er 
en del af min hemmelige produktion ;)

Du kan måske gætte hvad der venter bøjlerne?

søndag den 3. februar 2013

Fødselsdags-Læser-Succes Give Away



Endelig fik jeg tid til min længe planlagte give away her på bloggen. Der er sket så meget i december og januar, at jeg hverken har haft tid til at fejre at bloggen har rundet 100 faste læsere, men heller ikke at bloggen fyldte 1 år d. 11. januar.

Jeg er SÅ glad for at I læsere har lyst til at følge med i hvad jeg laver af kreative dimser og hæklerier. Der er sket så meget siden jeg, noget spændt og nervøs, sprang ud som kreativ blogger, og det har helt sikkert levet op til forventningerne. På trods af op- og nedturer, lange ukreative perioder og "udfordringer" med diverse programmer, er jeg stadig smask forelsket i blogverdenen! Håber det er en forelskelse, som udvikler sig til kærlighed i løbet af det næste år :)

Desuden synes jeg også det skal fejres, at Kunstfabrikkens Pop Up Shop blev en kæmpe succes, både for mig og alle de andre skønne designere.

Derfor vil jeg udlodde, ikke bare 1, men hele 2 præmier:

Førstepræmien er en "hanging plant", hæklet i enten
 neon koral, neon gult garn eller neon pink murersnor.

Andenpræmien er 2 valgfri, hæklede minikaktus. 

Reglerne er som følger:
1 lod for en kommentar (husk at skrive din mail, hvis du er anonym)
2 lodder for kommentar + at være/blive fast læser
3 lodder for kommentar + fast læser + reklame for min give away på din blog (brug gerne mit billede)

Jeg trækker en vinder d. 31 marts.

Og hvis jeg skulle runde 150 faste læsere inden, så smider jeg en 
ekstra overraskelses-præmie i puljen ;)


Håber I har lyst til at være med!

fredag den 1. februar 2013

DIY - Hæklede sokker


Så har jeg endelig fået lavet en grundopskrift på mine hæklede sokker. 

De er hæklet i fastmasker, så de er meget nemme at lave, og kan 
varieres i det uendelige. Sokkerne passer til str. 38/39, men kan gøres 
større eller mindre, med en par ekstra eller færre masker i hver runde.





Dette par er hæklet i kauni-uld på nål 4.

1. 10 lm ( Hver runde starter med 1 lm og slutter med 1 km i lm.)




2. 1 fm i hver m  (hækl "rundt" om de 10 lm, med 2 m i første lm - den med knuden) (18 fm)



3. 2 fm i hvert 3. fm. ( 24 fm )



4. 1 fm i hver m. ( 24 fm )




5. 2 fm i hver 4.  ( 30 fm )

6. 1 fm i hver m. ( 30 fm )

7. 2 fm i hver 3. m ( 40 fm )

8. - 14. 1 fm i hver m. ( 40 )





 
15. 1 fm i hver m, men tilfør 4 ekstra fm fordelt jævnt. ( 44 fm )
16. - 36. 1 fm i hver m. ( 44 )





Jeg vil gerne have samlingen på indersiden af foden, derfor hækler jeg højre og venstre fod forskelligt i runde 37.

Venstre sok:
37. 35 lm, km i maske 22 fra start, 21 fm, km i første lm. ( 56 m )








Højre sok:
37. 1 fm i hver m i de næste 21 fm, 35 lm, km i første lm. (56 m )





Herfra hækles sokkerne ens.
38. 1 fm i hver m. ( 56 fm )
39. 1 fm i hver m. ( Hækl evt. 1 m ind i hvert "knæk" - der hvor lm rækken starter ) 

Herfra hækles der bare rundt til sokkerne er høje nok. Man kan hækle et par masker ind, hvis man vil have dem lidt strammere omkring anklen. Slut af med en runde stangmasker.

Her kommer kreativiteten jo så til udtryk. Til sokkerne med akryleffekter skiftede jeg mellem 4 forskellige farver.



Hæl:

Start i 13. maske under foden. Hver runde starter med 1 lm og slutter med 1 km i lm.
1. 1 fm i hver m. ( 60 fm ) 




2. 1 fm i hver m, hækl maske 13 og 15 sammen ( ved at stikke i m13, slå om nålen og træk igennem, spring over m 14, stik i 15, slå om nålen og træk igennem, slå om nålen og træk igennem alle 3 lykker ), 1 fm i hver m, hækl maske 35 og 37 sammen, 1 fm i hver m. ( 58 m )





3. 1 fm i hver m, hækl maske 11 og 13 sammen, 1 fm i hver, hækl maske 33 og 35 sammen, 1 fm i hver. ( 56 m )
 
Fortsæt på samme måde indtil hælen er snævret ind, ca. 12 runder. Sy sammen til sidst.


















Jeg laver som regel hælen til sidst, for så synes jeg det er nemmere at styre.




Håber opskriften er til at gennemskue og rigtig god fornøjelse med sokkerne :)



DIY - Crochet Socks

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...