Jeg skal til eksamen i logik på onsdag, så min tid går med argumenter og beviser, og jeg får ikke lavet så meget kreativt. Jeg har planer om at lave nogle DIY´s, men har slet ikke haft tid.
Jeg har kun lige fået hæklet en enkelt lille klud færdig, som jeg startede på til
markedet, men den hyggede jeg så også ekstra for med en fin lille kant :)
Jeg har fået en pakke i dag, som absolut var ventet med spænding og længsel. For et stykke tid siden vandt jeg en giveaway hos Maj, og jeg har bare glædet mig SÅ meget til at få den i hænderne. Jeg vandt nemlig et lille broderikit, og jeg har længe gerne villet prøve at brodere lidt, men har ikke haft ramme osv.
Nu skal jeg i gang med nål og broderigarn - Tusind tak for pakken Maj :)