onsdag den 29. februar 2012

Dagens smykke - homemade ring

Jeg elsker smykker lavet af legetøj, brikker, lego eller lignende, fordi sådan nogle smykker overrasker og er helt vildt sjove.

Denne ring har jeg lavet af en scrabble brik.



tirsdag den 28. februar 2012

Et par spænder mere

Her til aften har jeg syslet lidt med at hækle stjerner efter denne opskrift og blev færdig med et par spænder til en god veninde. Hun er mest til sort, men sniger lidt farve ind i form af hårnålene.


























Klar til at blive givet væk imorgen.

Jeg savner...

.. Min kære, gamle, trofaste, smukke symaskine. I vores lille lejlighed har vi ikke plads til at have hende stående, så hun bor hjemme hos min mor, som også nyder godt af det. 

Nu er min lyst til at sy ting og sager, virkelig vendt tilbage og jeg glæder mig så meget til ferien, hvor jeg har tid til at slå mig ned hos min mor og få syet en hel masse. 

I hovedet er jeg allerede i gang med et par projekter lidt ala det penalhus jeg, for snart et par år siden, syede til min veninde.



























søndag den 26. februar 2012

Stjernerne oplyste min aften

Min leg med papir i går resulterede i tre fine stjerner. 

Idéen fik jeg her og vejledningen her.




















































lørdag den 25. februar 2012

Lørdagens hyggelige gøremål

Dagen i dag har bare været en dag jeg har glædet mig til at stå op til. Jeg har ingen planer udenfor lejligheden, men til gengæld en masse hygge-planer. 

Jeg skal være alene hjemme fordi min kæreste skal spille fodboldkamp, så jeg har masser af tid til at bage boller til madpakken, lege med fint papir, hækle min hue færdig og lave nogle pom pom´er til den. Selv de ellers trælse gøremål, som at vaske tøj og lave eksamensforberedelse, glæder jeg mig til, fordi det bare en skøn hygge-lørdag.

Jeg skal selvfølgelig også hører noget rigtig god musik mens jeg hygger mig, og den her er perfekt at starte på..

Rigtig fantastisk lørdag til alle.


torsdag den 23. februar 2012

Dagens smykke - broche lavet af plastik

Denne skønne hundebroche købte jeg i New Orleans af en en cool kunstner, som lavede alle hans smykker på gaden vha stykker af plastik og en microbølgeovn.



























Ræven har jeg selv lavet.


tirsdag den 21. februar 2012

Dagens smykke - homemade øreringe

For mig er smykker noget som pifter tøjet op, giver farve og spræl, men vigtigs af alt, skal mine smykker være  noget som får andre til at smile eller undre sig lidt. Hos mig finder man ikke noget bling bling.


mandag den 20. februar 2012

Weekend set indefra

Hvor har det været  fantastisk flot vejr her i weekenden - man skulle næsten tro at det nærmer sig forår, men jeg har været nød til at nyde det indefra, fordi jeg forsøger at blive fuldstændig rask. 

Jeg har derfor haft dejlig meget tid til at sysle med forskellige ting. På vej fra lægen i torsdags kom jeg til at trøste mig selv med lidt garn - mit første nøgle kauni fra Tantegrøn. Jeg ville egentlig have købt tre nøgler til en pude, men de havde kun den ene farve, neonlilla, så jeg må vente 14 dage på de andre farver, før jeg kan komme i gang med puden. 
Og her i mens jeg venter kan jeg jo ikke holde fingrene fra det skønne garn, så jeg er begyndt på en hue. 


























Opskriften har jeg herfra

Desuden har jeg fået lidt orden på mine mønstre. Det er skønt at sidde og tegne dem, men jeg kan ikke lige finde ud af hvad jeg skal bruge dem til. Om jeg skal bruge dem til kort eller noget andet, for det er ikke dem alle jeg synes skal op og hænge.



 Til en start hænger jeg dem op på en kedelig grå væg vi har og laver en mønster væg.

lørdag den 18. februar 2012

Blogawards

Jeg bliver så glad når folk følger med på bloggen, skriver en lille kommentar og udtrykker at de kan lide de ting jeg laver, derfor er jeg også utrolig beæret over at have fået hele 3 blogawards gennem den sidste tid. 


Det er en skøn tanke der er blevet sendt i min retning - jeg er bare ikke så meget til det med awards. Jeg sender dem derfor ikke videre herfra, men vil til gengæld gerne sige mange tak til de tre som har tildelt mig disse awards.

Mange tak til:

Karina med bloggen detkrativerum

Malou med bloggen kongefuglen 

og 

Grysling med bloggen grysling, som har tildelt mig blogawarden:






fredag den 17. februar 2012

Sofasidning

Jeg holder mig til sofaen de næste dage, fordi min trommehinde sprang i går morges, så jeg er både døv og dopet med medicin. Da tv hverken er inspirerende eller underholdende særlig længe, kastede jeg mig over tegneriet. Det er så afslappende og udfordrende samtidig.

Jeg kan godt lide at tegne små mønstre og nu har jeg også fået købt nogle 
rammer, jeg kan sætte dem i.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...