Viser indlæg med etiketten Hæklerier. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Hæklerier. Vis alle indlæg
mandag den 15. april 2013
torsdag den 11. april 2013
Guld fra gemmerne
De er jo så fine i sig selv, men med lidt stof og lidt
broderi ovenpå, bliver de bare endnu finere..
søndag den 7. april 2013
Mød Mr Tibbles the Cat
Jeg har haft gang i et lille hygge-projekt.
Fandt opskriften på Pinterest og var solgt med det samme.
Det er så dejligt med dyr omkring sig - også selvom de kun er lavet af garn!
mandag den 1. april 2013
Vinderne er trukket...
Dette er IKKE en aprilsnar! ;-)
Hvor er det dejligt at så mange har villet være med i min Give Away, må jeg sige.
Jeg har nu trukket 2 vindere blandt rigtig mange lodder, og vinderne blev.............
.... lod nr. 15, som har vundet en hængende potteplante
og
lod nr. 25, som har vundet 2 valgfri mini-kaktusser.
Hvis de damer vil sende mig en mail snarest, så får jeg lavet lækkerierne og sendt af sted.
Rigtig god påske
fredag den 22. marts 2013
Klar til fødselsdag..
Alt kører, som smurt i den lækreste vaniljecreme.
TO DO-listen gennemstreget og smidt ud, lejligheden er rengjort, dellerne er stegt og om lidt skal kagebunden bages, så jeg er bare SÅ klar til at holde fødselsdag for familien i morgen.
Og gæsterne bydes selvfølgelig velkommen med neon-flag, hæklet efter Karens DIY.
Etiketter:
Fødselsdag,
Hæklerier,
Hæklet,
Krea,
Neon
mandag den 18. marts 2013
En lilla/koral variant..
Vinteren er åbenbart uendelig i år, så uldsokkerne bliver ikke sådan
lige pakket væk - tværtimod er et nyt par hæklede uldsokker kommet til.
Vil du selv hækle et par kan du finde opskriften her.
Crochet socks
Etiketter:
DIY,
Hæklerier,
Hæklet,
Neon,
Selvforkælelse
onsdag den 27. februar 2013
Til salg...
I den lille butik Tinga Tango i Nyborg, kan du finde kreativiteter fra min hånd.
Du kan blandt andet finde: Broderede billeder, Hæklede vimpler, Neon ringe, Hæklede lysestager, Smykker af hamaperler, Hæklede bøjler, Smykker af træperler, Hængende potter og meget andet :)
Etiketter:
Blogshop,
Broderi,
Farver,
Gaver,
Hamaperler,
Hæklerier,
Hæklet,
Kort,
Krea,
Krympeplast,
Masking Tape,
Neon,
Pasteller,
Perler,
Postkort,
Shop,
Smykker,
Tinga Tango
søndag den 3. februar 2013
Fødselsdags-Læser-Succes Give Away
Endelig fik jeg tid til min længe planlagte give away her på bloggen. Der er sket så meget i december og januar, at jeg hverken har haft tid til at fejre at bloggen har rundet 100 faste læsere, men heller ikke at bloggen fyldte 1 år d. 11. januar.
Jeg er SÅ glad for at I læsere har lyst til at følge med i hvad jeg laver af kreative dimser og hæklerier. Der er sket så meget siden jeg, noget spændt og nervøs, sprang ud som kreativ blogger, og det har helt sikkert levet op til forventningerne. På trods af op- og nedturer, lange ukreative perioder og "udfordringer" med diverse programmer, er jeg stadig smask forelsket i blogverdenen! Håber det er en forelskelse, som udvikler sig til kærlighed i løbet af det næste år :)
Desuden synes jeg også det skal fejres, at Kunstfabrikkens Pop Up Shop blev en kæmpe succes, både for mig og alle de andre skønne designere.
Derfor vil jeg udlodde, ikke bare 1, men hele 2 præmier:
Førstepræmien er en "hanging plant", hæklet i enten
neon koral, neon gult garn eller neon pink murersnor.
Andenpræmien er 2 valgfri, hæklede minikaktus.
Reglerne er som følger:
1 lod for en kommentar (husk at skrive din mail, hvis du er anonym)
2 lodder for kommentar + at være/blive fast læser
3 lodder for kommentar + fast læser + reklame for min give away på din blog (brug gerne mit billede)
Jeg trækker en vinder d. 31 marts.
Og hvis jeg skulle runde 150 faste læsere inden, så smider jeg en
ekstra overraskelses-præmie i puljen ;)
Håber I har lyst til at være med!
fredag den 1. februar 2013
DIY - Hæklede sokker
Så har jeg endelig fået lavet en grundopskrift på mine hæklede sokker.
De er hæklet i fastmasker, så de er meget nemme at lave, og kan
varieres i det uendelige. Sokkerne passer til str. 38/39, men kan gøres
større eller mindre, med en par ekstra eller færre masker i hver runde.
Dette par er hæklet i kauni-uld på nål 4.
1. 10 lm ( Hver runde starter med 1 lm og slutter med 1 km i lm.)
2. 1 fm i hver m (hækl "rundt" om de 10 lm, med 2 m i første lm - den med knuden) (18 fm)
3. 2 fm i hvert 3. fm. ( 24 fm )
4. 1 fm i hver m. ( 24 fm )
5. 2 fm i hver 4. ( 30 fm )
6. 1 fm i hver m. ( 30 fm )
7. 2 fm i hver 3. m ( 40 fm )
8. - 14. 1 fm i hver m. ( 40 )
15. 1 fm i hver m, men tilfør 4 ekstra fm fordelt jævnt. ( 44 fm )
16. - 36. 1 fm i hver m. ( 44 )
Jeg vil gerne have samlingen på indersiden af foden, derfor hækler jeg højre og venstre fod forskelligt i runde 37.
Venstre sok:
37. 35 lm, km i maske 22 fra start, 21 fm, km i første lm. ( 56 m )
Højre sok:
37. 1 fm i hver m i de næste 21 fm, 35 lm, km i første lm. (56 m )
Herfra hækles sokkerne ens.
38. 1 fm i hver m. ( 56 fm )
39. 1 fm i hver m. ( Hækl evt. 1 m ind i hvert "knæk" - der hvor lm rækken starter )
Herfra hækles der bare rundt til sokkerne er høje nok. Man kan hækle et par masker ind, hvis man vil have dem lidt strammere omkring anklen. Slut af med en runde stangmasker.
Her kommer kreativiteten jo så til udtryk. Til sokkerne med akryleffekter skiftede jeg mellem 4 forskellige farver.
Hæl:
Start i 13. maske under foden. Hver runde starter med 1 lm og slutter med 1 km i lm.
1. 1 fm i hver m. ( 60 fm )
2. 1 fm i hver m, hækl maske 13 og 15 sammen ( ved at stikke i m13, slå om nålen og træk igennem, spring over m 14, stik i 15, slå om nålen og træk igennem, slå om nålen og træk igennem alle 3 lykker ), 1 fm i hver m, hækl maske 35 og 37 sammen, 1 fm i hver m. ( 58 m )
3. 1 fm i hver m, hækl maske 11 og 13 sammen, 1 fm i hver, hækl maske 33 og 35 sammen, 1 fm i hver. ( 56 m )
Fortsæt på samme måde indtil hælen er snævret ind, ca. 12 runder. Sy sammen til sidst.
Jeg laver som regel hælen til sidst, for så synes jeg det er nemmere at styre.
Håber opskriften er til at gennemskue og rigtig god fornøjelse med sokkerne :)
DIY - Crochet Socks
Etiketter:
DIY,
Hæklerier,
Hæklet,
Krea,
Selvforkælelse
Abonner på:
Indlæg (Atom)


