Viser indlæg med etiketten Hæklerier. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Hæklerier. Vis alle indlæg

torsdag den 21. juni 2012

DIY - Hæklede sommer-armbånd


Her er en lille DIY på de sommer-armbånd jeg lavede for et stykke tid siden. 

Armbåndene er utrolig enkle at lave, når man lige har luret, hvordan man laver
 puff stitches. I opskriften er samtidig en guide til hvordan man laver puff stitches.

God fornøjelse :)



Når jeg laver dem af bomuldgarn, bruger jeg nål 3.0 og dobbelt tråd. 
Neon-armbåndet af akrylgarn er lavet med enkelt tråd.



1.  39 lm til ring ved km i 1. lm.



2.   3 lm og 2/3 puff stitch: slå garnet om nålen og stik igennem masken og slå om garnet og træk tilbage igen, slå om igen, stik igennem masken og tilbage igen, træk garnet gennem alle 5 løkker, lm.

3.   *Spring 1 m over og lav puff stitch* gentag hele vejen rundt.

       Puff stitch: 



      Slå om garnet og stik igennem m, slå om og træk garnet tilbage. 
      Du har nu 3 løkker på nålen.


      Slå om garnet og stik igennem m, slå om og træk garnet tilbage. 
       Du har nu 5 løkker på nålen.



       Slå om garnet og stik igennem m, slå om og træk garnet tilbage. 
       Du har nu 7 løkker på nålen.



       Slå om garnet og træk igennem alle 7 løkker, lm. 




4.   Slut runden med km i 3. lm.



5.   3 lm, puff stitch i næste mellemrum mellem puff stitch fra forrige omgang. 



6.   Puff stitches hele vejen rundt. I sidste mellemrum laves kun 2/3 puff stitch uden lm til     sidst, km i 3. lm. 



7.   2 lm, 2/3 puff stitch. Puff stitches hele vejen rundt.
8.   Slut af med km i 2 lm. Hæft enden.



Armbåndene kan varieres i det uendelige, alt efter hvor man runder man laver, ved forskellige farvekombinationer og ved at kombinere med fast- og stangmasker.

Håber det er til at finde ud af. :)


DIY - Crochet bracelet

onsdag den 20. juni 2012

Jeg jazz´er af


I dag er måske dagen, hvor jeg får tid til at lave de hæklede DIY´er jeg 

så længe gerne ville have lavet, og det bliver med jazz i baggrunden....mmm...




lørdag den 16. juni 2012

En ægte gentleman...





..har blomster med til værtinden!

Og sådan én var der iblandt mine gæster i går. Jeg fik de smukkeste blomster af 
Jeppe - en lille enkel buket, som bare er så stilfuld. Han har altså god smag :)

tirsdag den 12. juni 2012

En enkelt doily


I denne tid, hvor man ikke får lavet noget kreativt, må 
man jo vise nogle færdige projekter i stedet. 

For noget  tid siden hæklede jeg denne virkelig
 fine doily til "Craft it forward"-legen.


Opskriften fandt jeg her hos frk.Garnglad, som har 
en skøn samling af opskrifter på doily´s.

mandag den 11. juni 2012

Det står lidt stille


Jeg skal til eksamen i logik på onsdag, så min tid går med argumenter og beviser, og jeg får ikke lavet så meget kreativt. Jeg har planer om at lave nogle DIY´s, men har slet ikke haft tid. 

Jeg har kun lige fået hæklet en enkelt lille klud færdig, som jeg startede på til  
markedet, men den hyggede jeg så også ekstra for med en fin lille kant :)




onsdag den 4. april 2012

DIY - stjerner


Jeg er blevet spurgt om jeg ikke vil dele opskriften på de hæklede stjerner, 
jeg har brugt på mine pom pom´er, og det vil jeg da utrolig gerne. 

Den oprindelige opskrift har Stine lavet og den kan du finde lige her.

Jeg har kun lavet en lille bitte smule om på opskriften fordi jeg gerne ville have 
lidt større spidser på stjernerne.



























Stjernenes størrelse afhænger af hvor tykt garnet er og hvor stor en nål der bruges.

Opskrift:
4 lm til ring
1: 10 fm i ringen, km i første fm.



2: 5 lm, 1 km i 2. m fra nålen, 1 fm i næste lm, 1 halv stgm i næste lm, 1 stgm i sidste lm, spring 1 m over i ringen, 1 km i 2. m fra nålen i ringen.



Dette gentages 5 gange, hele vejen rundt. 



Slut med km i 1. fm i ringen.


DIY - Crochet star

tirsdag den 3. april 2012

DIY - Mini kaktus


Jeg har forsøgt mig med en opskrift på den mini kaktus jeg hæklede den anden dag, 

og en lille rund én, jeg lavede i går.




Du skal bruge:
mini urtepotter (mine er fra Aldi og er 4,4 cm i diameter)
grønt garn i 2 forskellige nuancer
brunt garn til "jord"

Kaktus 1 (den med 3 "stilke")



Jord:
5 lm til ring med km
1: 8 fm i ringen, 1 km i 1. fm.
2: 2 fm i hver m (16 fm)
3: 1 fm, 2 fm i hveranden m (24 fm)
4: 1 fm, 1 fm, 2 fm i hver tredje m (32 fm)
5: 2 fm i hver fjerde fm (40 fm)
6: Tag ind i hver fjerde fm (30 fm)
7: Tag ind i hver trdje fm (20 fm)
8: 1 fm i hver m (20 fm)
Bryd garnet og hæft enden.



Tynd stilk:
4 lm til ring
1: 7 fm i ringen.
2: 1 fm i hver m (7 fm)
3-8: 1 fm i hver m (7 fm)
Bryd garnet, men lad enden være tilbage, til at sy stilken på jorden.

Lille stilk:
5 lm til ring
1: 9 fm i ringen
2: 1 fm i hver m + 1 ekstra i en vilkårlig m (10 fm)
3-5: 1 fm i hver m (10 fm)
Bryd garnet og lad enden være tilbage.

Stor stilk:
6 lm til ring
1: 11 fm i ringen
2: 1 fm i hver m (11 fm)
3-11: 1 fm i hver m (11 fm)
Bryd garnet og lad enden være tilbage.




Put fyld i stilkene, så de er faste, og sy dem på jorden.

 

Kaktus 2 (lille rund kaktus) 

 



Hækel jord, som beskrevet ovenfor.

Kaktus:
1: 9 lm, vend med 1 lm.
Hækel fm i forreste løkke, så kaktussen får rib struktur.
2: 4 fm, 2 fm i 5. m, 4 fm, vend med lm. (10 fm)
3-7: 1 fm i hver (10 fm)
8: 4 fm, tag ind i 5. m, 4 fm (9 fm)
9: 1 fm i hver m (9 fm)
10: 4 fm, 2 fm i 5. m, 4 fm, vend med lm. (10 fm)
11-13: 1 fm i hver (10 fm)
14:  4 fm, tag ind i 5. m, 4 fm (9 fm)
15: 1 fm i hver m (9 fm)

Bryd garnet og sy stykket sammen på langs. Sy derefter toppen sammen og put fyld i, så kaktussen bliver rund. Sy kaktussen på jorden.


Nu står kaktusserne på tv´et og pynter 



DIY - Crochet cactus

søndag den 1. april 2012

Mini kaktus


I går var jeg lige forbi Aldi for at købe nogle af deres små drivhuse, 

jeg er nemlig i gang med den store forårssåning her i vores lille lejlighed, 

men de små fine urtepotter råbte bare på kaktusser. 

Er den ikke fin?



Jeg fandt drivhusene i en rodekasse til 12 kr stykket.



tirsdag den 28. februar 2012

Et par spænder mere

Her til aften har jeg syslet lidt med at hækle stjerner efter denne opskrift og blev færdig med et par spænder til en god veninde. Hun er mest til sort, men sniger lidt farve ind i form af hårnålene.


























Klar til at blive givet væk imorgen.

onsdag den 15. februar 2012

DIY - "Dåseskjuler"

Jeg har kastet mig ud i at lave en DIY, for nu har jeg nydt godt af så mange andres DIY´er. Det var noget af det som tiltrak mig allermest ved blogland, da jeg startede, fordi jeg var så utrolig benovet over at folk ville dele ud af deres idéer og opskrifter, uden at få andet end glæden for det.


Jeg har aldrig lavet en opskrift før, så den er nok ikke helt perfekt, men håber den kan bruges. Jeg har taget udgangspunkt i den 2. jeg lavede, fordi jeg blev ret tilfreds med den.



Jeg har her brugt nål nr. 4 og skifter mellem enkelt og dobbeltgarn. Husk at hækle om enderne, så du ikke behøver at hæfte ender når du er færdig. Opskriften passer til en dåse hakkede tomater.

Masker:
lm - luftmasker
km - kædemaske
fm - fastmasker
hstgm - halvstangmaske
stgm - stangmaske
dstgm - dobbeltstangmaske
puff stitch - vejledning fandt jeg her 



 Opskrift:
      Jeg starter med dobb. garn.
1.   40 lm til en ring med km.
2.   2 lm, 1 fm i hver lm, km i 2. lm.
3.   3 lm, spring 1 m over, * 1 fm i næste m, 1 lm, spring 1 m over* gentag hele vejen rundt og
       slut med km i .3  lm.
       Skift farve.
4.    3 lm, puff stitches i lm-hullerne fra forrige omgang. ( 20 m i alt) km i 3. lm.
5.    3 lm, en runde puff stitches mere, km i 3. lm.
       Skift farve.
6.    3 lm, * 1 fm i hullet mellem puff stitches, 1 lm* gentag og km i 3. lm. (41 m i alt)
       Skift farve.
7.    2 lm, hækel modsatte vej, så fronten vender indad, 1 fm i hver m, km i 2. lm. (42 m)
8.    2 lm, 1 fm i hver m, km i 2. lm.
        Skift farve.
       Nu bruger jeg enkeltgarn.
9.    2 lm, vend så fronten igen er udad. 1 fm i hver fm, km i 2 lm.
        Skift farve.
10. 3 lm, 2 stgm i næste, *spring 1 m over, 3 stgm i næste m* gentag, km i 3. lm.
       Dobbeltgarn
11.  2 lm, * 1 fm i mellem de 3 stgm fra forrige omgang, 1 lm* gentag, km i 2. lm. (42 m)
        Skift farve.
12.  2 lm, *1 fm i 3 næste m, tag ind i næste - dvs. tag ind i hver 4 m. (34 m)
13.  4 lm, spring 1 m over,* 1 stgm i næste 2 m, 1 lm, spring 1 m over* gentag, km i 3. lm.
        Skift farve.
14.  2 lm, 1 fm i hver m, km i 2. lm.
        Skift farve.
15.  2 lm, vend så fronten vender indad, 1 fm i hver m, km i 2. lm.
        Skift farve. 
       Enkeltgarn.
16.  2 lm, vend igen, 2 fm i hver m,(i 3 m fordelt over runden, lan kun 1 fm), km i 2. lm.
        Skift farve - evt. til den samme som du begyndte med.
       Enkeltgarn
17.  2 lm, *1 hstgm, 1 stgm, 1 dstgm, 1 stgm, 1 hstgm, 1 fm* gentag, km i 2 lm.
       Bryd garnet og hæft enden.






DIY - Crochet can

onsdag den 8. februar 2012

Pynt i håret

Så er mine første selvproducerede hårspænder færdige. Ideen fik jeg her, men har så lavet lidt om på opskriften på hjerterne.



De er så enkle at lave og pynter så fint i håret. Jeg har brugt hårnåle fra HogM, hvor jeg har hæklet nogle hjerter og derefter limet dem på med en limpistol. Jeg tror også jeg vil lave nogle med små sløjfer på, jeg fandt nemlig en opskrift på en fin lille sløjfe hos en anden blogger.

mandag den 6. februar 2012

Min første give away

Så er jeg blevet færdig og klar til min første give away. Det bliver en lille forsigtig én, som ikke er noget særligt, men bare lige hvad jeg har haft tid til at kreerer. En ring, en pyntet hårelastik og en broche. Jeg trækker lod d. 12/2.

Reglerne er helt simple:
1 lod for en kommentar
1 lod for at være/blive fast læser.








Håber I har lyst til at være med.

søndag den 5. februar 2012

Forberedelser...

Jeg arbejder på min første give away! Jeg har en del at lave for tiden, men der bliver lidt tid tilovers til at bikse noget sammen. Jeg har rundet 10 faste læsere og det skal da fejres. Jeg kan løfte sløret for at det bliver pynt til håret, tøjet og hænderne.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...